tirsdag den 10. marts 2009

Refleksioner som udsprang efter undervisning med udgangspunkt i hvad en oplevelse, et design og en proces er for nogle størrelser

Under ”Hvad er en oplevelse for os”, listede holdet i fællesskab nogle kriterier op, som vi har talt om mange gange før, men som på mystisk vis er forsvundet fra denne gruppes ordforråd og tankegang. Vi har jo allerede et grundlag for hvad vores designprojekt skal kunne skabe af merværdi for at det kan blive en oplevelsesøkonomisk succes. Det skal jo bevæge sig inden for:

Autentificering
Intensivering
Ritualisering
Potensering
Co-creation
Transformation og identitetsskabelse

Vi har undervejs i processen haft et par idéudviklingsmøder, hvor nogle operationelle billeder har basket lidt hovedløse rundt: Lad og sætte ild til Samsø. Lad os udsætte cyklisterne for vibrationer på cykelstien. Hele tiden har vi forholdt os kritiske til denne måde at spytte idéer ud og har istedet leget katten om den varme grød og i det hele taget arbejdet med generelle begreber såsom bæredygtighed, energi, vandets potentiale og velkomst. Vi er ikke kaospiloter, siger vi til os selv. Vi skal ikke bare spytte idéer ud på stribe. Hvad gør vi så for at åbne op for den idéudviklingsproces som er nødvendig for at give vores projekt form, uden at den bliver tilfældig og hul? Svaret kom til os umiddelbart i forlængelse af den fælles snak om oplevelsesdefinitionen. Vi skal sætte vores tanker i omløb SAMMEN med de ovenstående –ing’er og præsentere de operationelle billeder der udspringer heraf, igennem disse. Det gjorde Lærke, og den vandt stor medvilje fra Lisa og mig selv (Thea), netop fordi vi kunne se hvordan den i udgangspunktet ville kunne retfærdiggøres som et projekt, som vil skabe de værdier som det moderne menneske har brug for, jf. sidste semester og altså noget vi som oplevelsesøkonomer vil kunne stå inde for og arbejde videre med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar