Refleksioner over personificeringsworkshop 13/3

Fredag d. 13. marts begav Lisa og jeg (Thea) os ud i byen for at indsamle forskellige menneskers tanker vedrørende gadelamper. Eksperimentet gik ud på at få folk til at forestille sig en gadelampe som et levende menneske og i det hele taget lege med på denne leg, ved at beskrive lampens personlighed og livsstil. Dette viste sig at være mere vanskeligt end først antaget. Vi bevægede os rundt i forskellige caféer og butikker og spurgte kunder såvel som ansatte.
En kvindelig assistent hos en undertøjsforretning ville gerne være med, men havde meget svært ved at svare på spørgsmålene, grinede og sagde flere gange ”Ej, det er simpelthen for mærkeligt”. Hun kom med lidt hjælp i gang, men virkede tvivlende på sine egne svar.
to veninder blev kort præsenteret for projektet (vi kommer fra Oplevelsesøkonomi og er i gang med en inspirationsfase og vil gerne have jer med på en lille leg, som går ud på at forestille sig en gadelampe som var det et levende menneske). De så helt skræmte ud og takkede nej, på den baggrund at de ikke var særligt fantasifulde.
Endelig opsøgte vi en ansat i en herretøjsforretning. Han blev decideret mistroisk og kunne på ingen måde se det sjove i at deltage i sådan et eksperiment.
Afvisningerne og de adspurgtes reaktioner fik os til at tænke over hvad vi gjorde forkert. Vi kom frem til, at vi fangede folk i den forkerte kontekst. herretøjssælgeren var i sit professionelle jeg, og havde måske derfor svært ved at vise sig fra en mere legende, personlig side. Vi valgte derfor at opsøge min søster i sit eget hjem, og hun var klart mere motiveret til øvelsen end de andre.
det virker altså til at denne workshop skal udføres af motiverede mennesker, der på forhånd føler sig trygge og dermed bedre kan hoppe med på legen. Vi har lavet et lille spørgeskema, som vi i løbet af weekenden vil sende rundt til udvalgte bekendte. Vi vil derefter følge op på svarene og så tage stilling til hvad vi så vil gøre.

Refleksioner som udsprang efter undervisning med udgangspunkt i hvad en oplevelse, et design og en proces er for nogle størrelser

Under ”Hvad er en oplevelse for os”, listede holdet i fællesskab nogle kriterier op, som vi har talt om mange gange før, men som på mystisk vis er forsvundet fra denne gruppes ordforråd og tankegang. Vi har jo allerede et grundlag for hvad vores designprojekt skal kunne skabe af merværdi for at det kan blive en oplevelsesøkonomisk succes. Det skal jo bevæge sig inden for:

Autentificering
Intensivering
Ritualisering
Potensering
Co-creation
Transformation og identitetsskabelse

Vi har undervejs i processen haft et par idéudviklingsmøder, hvor nogle operationelle billeder har basket lidt hovedløse rundt: Lad og sætte ild til Samsø. Lad os udsætte cyklisterne for vibrationer på cykelstien. Hele tiden har vi forholdt os kritiske til denne måde at spytte idéer ud og har istedet leget katten om den varme grød og i det hele taget arbejdet med generelle begreber såsom bæredygtighed, energi, vandets potentiale og velkomst. Vi er ikke kaospiloter, siger vi til os selv. Vi skal ikke bare spytte idéer ud på stribe. Hvad gør vi så for at åbne op for den idéudviklingsproces som er nødvendig for at give vores projekt form, uden at den bliver tilfældig og hul? Svaret kom til os umiddelbart i forlængelse af den fælles snak om oplevelsesdefinitionen. Vi skal sætte vores tanker i omløb SAMMEN med de ovenstående –ing’er og præsentere de operationelle billeder der udspringer heraf, igennem disse. Det gjorde Lærke, og den vandt stor medvilje fra Lisa og mig selv (Thea), netop fordi vi kunne se hvordan den i udgangspunktet ville kunne retfærdiggøres som et projekt, som vil skabe de værdier som det moderne menneske har brug for, jf. sidste semester og altså noget vi som oplevelsesøkonomer vil kunne stå inde for og arbejde videre med.

Nutidsscenarie for Langør Havn

Setting
Mandag d. 2/3 2009 klokken 14. havneområde, koldt og blæsende med småregn i luften. Ru asfaltbelægning med knuste muslingeskaller spredt ud over området. En smule vakkelvåren gangbro af træ går ud i vandet langs havnen. Småøer kan ses ude i vandet. Stedet er menneskeforladt, bortset fra en enkelt mand som roder med en traktor.

Agent
Lærke ankommer til stedet på bagsædet af en bil i selskab med fire andre. Hendes ønske er at se havnen med turistbrillerne på. Hun kommer til stedet med en nysgerrig, åben holdning. Hun ønsker at se hvad stedet har at byde på. Dog er det umiddelbart svært for hende at forlade den varme bil, da stedet umiddelbart ikke ser ud af meget. Hun hopper på stedet og sparker til muslingeskallerne, dels for at få varmen, dels for sjov. Hendes tilgang er på en gang barnlig og fænomenologisk/kropslig.
Hun går sammen med de andre ud på gangbroen uden helt at tænke over det. Måske fordi man kommer tættere på vandet og de fine småøer.

Følelse
Stedet giver en tryg fornemmelse af havnestemning. Vandet, småøerne, det lidt slidte og efterladte ’look’ får hende til at få lyst til at blive her og spise deres medbragte kage. Men dette bliver kun ved tanken, det er alt for koldt til at blive udenfor.

Plot
Motiverede valg: gåturen ud på molen er en måde at indtage stedets materielle tilbud på. Det samme kan man sige om hendes hoppen rundt på de knasende muslingeskaller.

Udviklingspotentiale
Havnen har noget magisk over sig, idet stedet markerer afslutningen af landet og starten på havet. Det understreget det faktum at man befinder sig på en ø. Dog er stedet underudviklet, forstået på den måde, at det er svært som turist virkelig at indgå i en relation med stedet. Er man velkommen? Måske dette netop er stedets potentiale: det lidt private erhvervssted, som man bliver nysgerrig for at vide mere om.

Nutidsscenarie - Nordby

Tid: mandag d. 02-03-2009
Sted: Nordby og gadekæret.
Setting: Kl. er to, og der er koldt og ingen mennesker. Der er to ænder i gadekæret. Vi kan se, at der inde bag ruderne i forretninger og posthuset er mennesker, men man ser ingen i bybilledet. Gadekæret i Nordby er et velbesøgt turiststed om sommeren, men det er der absolut ingen tegn på nu. Meget statisk.
Materialitet: Alt er lukket – isboder, caféer osv.. Der er ingen information. Man bliver ikke ”ført” ind i stedet. Hvad har åbent, hvad er det man ser? Der er ingen skilte. Det var meget velholdt – intet affald. Gamle huse, lave bygninger (H.C. Andersen stil) bindingsværk.
Agenter/ aktører: (Eller manglen på samme) Der er kun os udenfor. Men vi kan se folk inde i husene, men de skaber ikke aktivitet i ”byrummet”. Det er svært at lave et godt nutidsscenarie uden agenter, men i forhold til vores projekt er det relevant i forbindelse med konstruktionen af et fremtidsscenarie, som netop vil tage udgangspunkt i at skabe aktivitet på steder uden der nødvendigvis behøver at være mange mennesker til stede.

Nyt projekt

Efter to besøg på Samsø er vi kommet frem til, at vi ikke længere ønsker at arbejde med færgen, eller i hvert fald ikke kun med færgen. Vi gik derfor lidt tilbage for igen at se på mulige opperationelle billeder, for derved at åbne projektet op på ny. Efter den rigtig gode diskussion vi havde på klassen i torsdags, fik vi ny (og tiltrængt) inspiration til at komme videre i processen. vi har de sidste par dage arbejdet med et nyt projekt og ved hjælp af nogle af de gennemgåede teknikker er vi kommet frem til følgende projekt:


De fortællende gadelamper

Materialitet: Man opstiller nogle gammeldags gadelamper forskellige steder på Samsø. Gadelamperne indeholder noget audio-teknologi (alla den installation, der var på Aros, hvor, hvis man placerede sig inde i små røde optegnede cirkler, blev fortalt historier ”ovenfra”). Altså, hvis man står under gadelampen, begynder den at ”tale”.
Merværdi: Der er forskellige elementer. F.eks. giver det et nyt billede af steder, da de bliver fortalt lige nu, hvor man befinder sig der – hvilket intensiverer stedet. Endvidere vil der være tale om lokale samsingers personlige fortællinger, hvilket gør lampen/ materialiteten til et bindeled mellem beboere og gæsterne (jf. Frank fra Energiakademiet). Ydermere lyser lygterne op, hvilket gør dem anvendelige hele året, men trods den statiske materialitet, vil have forskellig funktion i hoved- og skuldersæsonen. Der ud over vil der være tale om, at strømmen til lamperne vil være den overskydende el, som Samsø producerer. Den el vil derfor komme dem selv til gode, såvel som deres gæster. For gæsterne vil det give en mulighed for at få nogle fortællinger om stedet, ånden, beboerne, historien, fremtidige drømme osv., som de ikke vil kunne læse sig til i rejsehåndbøger. Man vil opleve ”Samsøs stemme”.
Teknologi: lamperne skal kunne anvende overskydende el, og audio-udstyret skal kunne være placeret i lampen, så den ikke er synlig. Endvidere skal den kunne udsende lyden, så den går lodret nedad, så man ikke kan høre den, hvis man står ved siden af lampen.
Afsender: Samsingerne
Modtager: Samsingerne og deres gæster.
Teoretiske overvejelser, hvorfor dette design: Nøgleord for dette opperationelle billede er: autenticitet (i form af de gamle lamper), intensivering (fortællingerne – at være på stedet nu), mytologisering (du får den ægte historie, men alligevel i en mytisk form, identitet (både for beboere og for stedet), affektivitet (via det interaktive element, og man kan forestille sig, at stemmerne opfordrer lytterne til at agere på forskellig vis) samt en understøttelse af stedets ånd.
Vores rolle: Vi åbner stederne op gennem designet. Vi skaber talerøret, men lader det være beboerne og stedet, der fortæller historien. Det skal ikke være vores, men deres version af Samsø.

Tre teknologier:
- Energikilde – hvordan får vi lamperne til at anvende den overskydende energi?
- Medieteknologi – hvordan får man audio-udstyret ind i lampen?
- Interaktionsteknologi - hvilke teknologiske muligheder har vi for at gøre lamperne interaktive?
Tre design-overvejelser:
- Æstetisk design. Hvordan skal den se ud?
- Brugergrænseflade
- Indholdsdesignet. Hvilke fortællinger skal det være, skal det være lokale, der indtaler dem osv..
Overvejelser:
Hvilken retning skal vi gå?
Vi overvejer nu, om vi skal fokusere på det teknologiske aspekt eller det designmæssige. Vores kompetencer peger mest i retningen af designaspektet, men vi finder samtidig teknologien afgørende for projektet.

Aflevering 1

Nutidsscenarie af sejlturen fra Hov til Kolby Kås

Refleksioner over valg af nutidsscenarie
Vi har valgt at lave et nutidsscenarie, som gerne skulle give et overordnet billede af sejlturen fra Hov til Kolby Kås. Trods det er scenariet ikke tænkt som værende dækkende for hele færgen og de praksisser, som foregår. Vi har valgt at dykke ned i fire underscenarier med udgangspunkt i forskellige personer, for derfor at kunne danne et samlet indtryk af sejlturen.
Valgte af nutidsscenariet er foretaget på baggrund af en tro på, at stedet giver et godt billede af de personer, som befinder sig på Samsø. På færgen vil man både finde personer, som bor på Samsø, arbejder der, pendler til og fra, turister, forretningsrejsende og andre besøgende. Endvidere er det et relativt lille sted, som gør det muligt at lave scenariet.
Endvidere har vi valgt at lave scenariet i en form, der indeholder meget tekst, da vi har vurderet, at det er den mest hensigtsmæssige måde, hvorpå al den indsamlede information kan udtrykkes. Scenariet er udarbejdet på baggrund af observationer, interviews og uformelle samtaler, hvilket betyder, at nutidsscenariet består af to dele: en skriftlig gennemgang af 4 forskellige ”underscenarier” og billeder taget på turen, som viser den væsentlige materialitet og centrale praksisformer.

Del 1: Beskrivelse af den overordnet setting
Sted: Færgeoverfarten fra Hou til Kolby Kås
Tid: Torsdag d. 26-02-2009 kl. 11.00 (afgang).

Setting: Folk sidder rundt omkring på færgen og der er ikke megen bevægelse eller dynamik. De fleste bruger tiden på at se fjernsyn, læse eller spise. Nogle få mennesker snakker lavmælt sammen, men man kan sagtens fornemme at turen for mange er en rutine, som blot skal overstås.

Materialitet:
Bildæk, færgens nederste tilgængelige etage, hvor bilerne parkeres og hvorfra man tager trappen op til den øvrige del af færgen.

Agter Salonen er den del af færgen som er placeret allerbagerst og herfra har man ved hjælp af store gul til loft vinduer mulighed for at nyde udsigten bagud. Rummet er indrettet med siddepladser og borde til cirka. 60 personer. Desuden er der en scene og en bar som ikke benyttes. Det var ikke muligt at finde ud af om det nogen sinde bliver brugt.

Hall’en ligger i forlængelse af agter salonen og er det eneste lokale på færgen, som er udstyret med et fjernsyn. Desuden fungerer hall’en som fordelingsrum, hvorfra man kan komme til toiletterne(herre, dame og handicap), legerummet, spillerummet samt billetteringsmaskinerne. Møblerne i Hall’en står umiddelbart ret tilfældigt, hvilket giver et rodet indtryk ligesom de blottede ledninger fra billetcomputeren gør det.

Cafeteriet er placeret for resten på færgen og er et meget lyst rum, som giver god mulighed for at orientere sig ud i mod vandet. Der er cirka spisepladser til 80 personer, selve spisearealet er formet som en hestesko, hvor rummet inde i midten er brugt til at lave plads til en kombineret kiosk og kantine.

Udendørsarealet er placeret ovenpå cafeteriaet, hvorfra udgangen ligeledes foregår. Der er tale om en form for soldæk, hvor man kan sætte sig op, når vejret tillader det. En del af soldækket er indrettet med fastspændte café borde og stole, resten står blot øde hen.


Del 2: I cafeteriet

Sted: I kantinen.
Tid: Torsdag d. 26-02-2009 kl. 11.00 (afgang).
Undersøgelsen er foretaget over en periode på fem kvarter, men de beskrevne personer i scenariet blev ikke observeret i hele perioden, hvilket skyldes nogle etnografiske overvejelser fra designernes side.

Setting: I kantinen (se model). Forløbet starter efter ombordstigningen på færgen. Før den sejler. Passagererne kommer ind i kantinen og sætter sig ved bordene i rummet. Der er fra start 12 personer i rummet foruden os. De placerer sig ved forskellige borde. Kun tre personer sætter sig ved samme bord, det bord, som ifølge skiltet i loftet, er forbeholdt chauffører (bord 12). De sidder og taler sammen. Et overordnet billede af de andre passagerer er, at de hurtigt tager ”noget frem fra tasken”. Der er fem mænd, som alle sidder og arbejder. Én taler i telefon (mand ved bord 4). Han siger bl.a. ”Jeg sidder lige på færgen, så nu har jeg lige ro til at ringe”. En anden mand (ved bord 9) sidder og skriver på sin mobil. De ældre par ved bord 2 sidder og kigger ud af vinduet. Den ældre kvinde ved bord 14, som scenarie A vil tage udgangspunkt i, sidder og betragter stedet, og ser ud på havnen.
Kantinen er på daværende tidspunkt lukket. Den åbner, da færgen sejler.
- Magtforhold: man må ikke medbringe egen mad og drikke. Stedet er derfor forbeholdt kantinens kunder.
Materialitet: se model over kantinen og billeder. Derudover kan det nævnes, at der er en summen fra færgens motor. Ca. 10 min. Efter afgang breder sig en duft af pomfritter i lokalet.

Del 2.1:

Agenter/ aktører: Der var som skrevet 12 personer i lokalet senere på turen var der op til 24 personer i lokalet. Vi valgte derfor at fokusere på en enkelt person. En ældre dame (ca. 55-60 år), som rejste alene. Hun sidder ved vinduet ved bord 14. Da færgen sejler, rejser hun sig og går ind i kantinen. Her køber hun Billed-Bladet og bestiller en bakke pomfritter. Hun får udleveret en lille blå sender, som blinker, når pomfritterne er klar. Hun sætter sig tilbage til bordet og begynder at læse i bladet. Det er på dette tidspunkt svært at sige noget nærmere om hendes mål (ud over at komme til Samsø), så jeg beslutter mig for at tage en lille snak med hende, for at høre om hendes mål med rejsen. Jeg sætter mig over til hende, præsenterer mig selv, og hun fortæller at hun hedder Edith, og at hun havde fornemmet, at vi måtte være i gang med en opgave, da vi gik og tog billeder at stedet. Hun fortæller, at hun er på vej til Samsø for at besøge sin mor, som bor på plejehjem på Samsø. Hun er selv født og opvokset på Samsø, men har boet i Horsens siden 1973. Hun fortæller endvidere, at hun godt kan lide at være på færgen, da det betyder, at hun er på vej hjem. Sådan har hendes søn det også, men mest, når han står af færgen, det er en helt specielt følelse. Hun er på Samsø minimum hver anden måned for at besøge moderen. Hun har en lille tradition om, at hun skal have en bakke pomfritter, når hun er på færgen. Men ellers køber hun ikke noget der, fortæller hun, da det er for dyrt i forhold til det man får. Hun fortæller, at hun ikke har så meget negativt at sige om færgen, men siger dog, at da færgen før i tiden sejlede til Sælvig havn ”var der ikke noget at sætte en finger på”. Men hun siger også, at hun godt kan forstå, at det kan være en træls tur for pendlere.
Mål: At få en behagelig overfart, at komme frem til Samsø, så hun kan nå bussen (hvilket er lidt problematisk med den nuværende havneudvidelse, så hun tager en taxa og får derfor en ekstra udgift på 200 kr.). Men færgeturen ”skal bare overstås”, så hun kan komme videre.
Plot: scenariets plot er lidt svære at definere. Men der er nogle handlinger, som skal kunne udføres for at turen bliver succesfuld for scenariets aktør. Hun skal kunne komme på toilettet, kunne købe Billed-Bladet, pomfritter, og så skal der helst gå en bus hurtigt efter hun er kommet i havn, da det er træls at stå og vente. Så hun sidder og venter på at kantinen åbner, så hun kan købe de ting, hun skal bruge for at få ”tiden til at gå”.

Del 2.2:
Agenter/ aktører: En mand på ca. 50-55, som rejste alene. Han sidder ved vinduet ved bord 4. Det første han gør er at lægge forskellige bundter papirer foran sig, og ringe op. Færgen har ikke lagt fra kaj endnu. Han taler i telefon i cirka 20 minutter. Da han har afsluttet sit opkald begynder han at gå igennem sine papirer. Jeg ser mit snit til at afbryde hans tanker ved at nærme mig ham og sige at jeg kan se han har travlt men om jeg må spørge hvad han laver på færgen. Han svarer at han overhovedet ikke har travlt og at han er på vej til samsø for at gøre forretning. Jeg griber bolden og spørger om jeg så må stille ham nogle spørgsmål. Det må jeg, og jeg præsenterer mig selv.
Han fortæller, at han er pensionskonsulent. Han har de seneste 2 år rejst med samsø trafikken ca. én gang om måneden i arbejdsøjemed. Han besøger nogle gange samsø over en forlænget weekend med sin kone og fortæller at han altid får en fantastisk ikke-stresset oplevelse når han kommer til samsø – hvad enten det er med forretning eller fornøjelse for øje - og mener det skyldes samsingernes stille og rolige væremåde; erkendelsen af, at tingene ikke går hurtigere bare fordi man stresser. Han tager som regel en pose kartofler med fra sine weekender.
Han tager normalt 7-færgen fra Hou. Årsagen til at han afviger fra sit mønster er at han gerne ville have lidt længere tid i dag fra morgenen af, hvilket han havde aftalt dagen før.
Mål: At få en behagelig overfart, at komme frem til Samsø, og nå sit møde. Færgeturen er ifølge manden 50% pause med en kop kaffe, 50% genforberedelse. Det overordnede mål er at skabe sig kontrol og overblik over salgssituationen, som han er på vej til.
Plot: For at turen er succesfuld for pensionskonsulenten, skal han have fred til at kunne foretage sit telefonopkald og til at gennemgå de papirer med oplysninger om den givne klient han er på vej for at mødes med. Desuden skal der være kaffe og mulighed for at strække benene.

Del 3: I loungen
Setting: I loungen
Agenter/aktører:
To mænd sidst i 20’erne sidder over for hinanden i loungen. Den ene sidder med sin bærbare, den anden kigger lidt rundt i rummet. Udover at den bærbare på et tidspunkt bliver klappet sammen, flytter de to ikke på sig over færgefarten. Jeg opsøger dem for at høre om de har tid til at tale med mig, hvilket de med det samme siger ja til. De er begge født og opvokset på Samsø. Den ene bor der stadig, den anden er flyttet derfra og skal besøge sin familie. Jeg spørger om de kender nogle af de andre folk som er med færgen i dag, og de udpeger straks de samsinge som de kan få øje på. For sådan er det med samsinge – alle kender hinanden.
De har begge forladt øen da de skulle tage deres uddannelse, og har altså valgt ikke at pendle, men i stedet få et værelse i den by deres uddannelse har ligget i.
Mål: De har begge taget færgen et utal af gange og ser den som et transportmiddel mere end en oplevelse. De er gamle venner, som ikke ses hver dag, så de bruger tiden til at tale sammen og ind imellem tjekke mails og lignende.
Plot: mest har de brug for hinanden. De benytter sig ikke af cafeen – har endda valgt at placere sig i et andet afsnit af båden længst væk fra denne. De ser færgen som et transportmiddel fra A til B. Begge glæder de sig til den nye færge, især fordi ventetiden i færgen bliver forkortet. Mest af alt glæder de sig til at komme tilbage til deres ø.

Del 2.2
Aktører: Ellen og Niels Bisgaard er pensionister. De har været på rejse i 3 uger i Schweiz og jeg møder dem på færgen, hvor de fortæller at de glæder sig til at komme hjem til hjem, for de ”savner vandet.”
De to er dannede mennesker. De sad læste Weekendavisen og de amerikanske magasiner Newsweek og The New Yorker, da jeg forstyrrede dem.
De flyttede til øen i 1965, men de betragtes stadig som tilflytter, og betragter også sig selv som sådan. Ellen arbejdede som laborant på sygehuset og Niels var skolelærer.
De fortæller om, at de glæder sig til den nye færge, der lader vente på sig med en helt del forsinkelser. Den nye færge gør det lettere og hurtigere for dem at komme til fastlandet og besøge børn og børnebørn. Turen er afkortet med 25 minutter. Desuden er den nye færge større og kan rummer flere biler og turister om sommeren. ”Og det er jo godt for øen”.
Færgeturen skal for dem ”bare overstås”.
De mindes den tidligere færge og fortæller at den var snusket og beskidt.
Niels og Ellen fortæller hvad de for tiden til at gå med på Samsø. Og der er rigeligt at tage sig til. Specielt foreningslivet er meget aktivt på øen, fortæller de. 120 foreninger skønner de. Kunst, foredrag, musik, gymnastik, fiskeri, ridning, syning og mange flere. Mange af de aktiviteter de deltager drives ad frivillighedens vej. Også biografen drives frivilligt.

Tematikker
- Man aner slet ikke om det er Samsø man er på vej til (på nær de lidt pinlige menukort, der indeholder retter med samsø-kartofler)
-

forandringspotentiale: ja, det er ikke særlig stort. det er goldt og indelukket.
måske nogle flere farver og nogle bløde ting...